Fårehyrde savner nuancer i ulvedebatten
Fårehyrden Julie Ragnhildsdatter opfordrer til, at vi skal genoverveje vores natursyn og efterspørger mere moderation og nuance i debatten om ulvens tilbagevenden til og tilstedeværelse i den danske natur.
Fårehyrden Julie Ragnhildsdatter ved Præstbjerg Naturcenter.
Af Troels Bror Olesen
Ulven har for længst meldt sit indtog i det midt- og vestjyske landskab, og dermed samtidig vækket bekymring blandt de lokale borgere. Siden den første ulv blev observeret i Thy i slutningen af 2012, er der kommet mange flere til. Ifølge en undersøgelse foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi, som er tilknyttet Aarhus Universitet, er der i dag registreret op imod 42 såkaldte ulveindivider i Danmark.
Sky af natur
Da ulven er sky af natur, foretrækker den at opholde sig i de mere affolkede områder, og det er derfor, man registrerer langt de fleste observationer i Midt- og Vestjylland. På trods af dens skyhed kan ulv og menneske dog alligevel godt komme til at stå ansigt til ansigt med hinanden.
Selvom der endnu ikke er registreret et eneste ulveangreb på mennesker i Danmark, deler ulvedebatten folks meninger, da den af mange bliver anset som værende en invasiv art, der ikke hører til i den danske natur.
Hertil er debatten den seneste tid blevet mere ophedet af de mange angreb, der har fundet sted på områdets mange fårebestande. Her har ulve, oftest enlige, taget livet af adskillige får og såret mange flere.
Manglende nuancer
Ifølge den 31-årige fårehyrde, Julie Ragnhildsdatter, mangler der moderation og nuancer i debatten om ulvens plads i Danmark.
”Jeg har ikke noget imod, at ulven er her, og jeg tror faktisk, at der er mange herovre, som heller ikke har et problem med, at den skal eksistere i Danmark, men det er måden, den skal være her på, det handler om,” fortæller Julie Ragnhildsdatter.
Julie har arbejdet som deltidsfårehyrde i området ved Præstbjerg Naturcenter siden april og har allerede på den korte tid oplevet, hvordan ulven har sat sit spor på lokalmiljøet og den offentlige samtale. Udover at have overværet og afværget et ulveangreb på sin fåreflok for få uger siden, giver hun også udtryk for, at ulven udfordrer folks natursyn, i det at den bryder med folks forestillinger om, hvordan den danske natur er, eller bør være.
”Vi er et lillebitte land. Vi har ikke store naturområder. Alt er marker. Alt er veje. Og erhverv, der har at gøre med fåreavl, er jo noget, der har været her i sindssygt mange år, hvor der ikke har været nogen ulve, og rigtig meget er indrettet efter, at der ikke er nogen ulve. Og lige pludselig er ulven her. Og lige pludselig er der mange ulve,” siger hun.
Alene om udfordringen
Hun mener, at man som fåreavler alt for ofte står alene med de mange udfordringer, der følger med ulven. Alt for ofte er det fåreavlerne selv, der skal stå for det praktiske og det økonomiske ved at opstille ulvesikre hegn eller rævelygter samt andre foranstaltninger, der i et vist omfang er i stand til at hindre ulven i at tage får. Selvom det rent faktisk er muligt at søge om tilskud til ulvesikre hegn hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, er det langt fra nok, mener Julie Ragnhildsdatter, som uddyber:
”Selvom man får tilskud til det, så er det jo kun et tilskud. Det er jo ikke nok til at dække hele regningen, og derudover vil det skæmme naturen meget. … Jo flere permanente hegn man sætter op, jo mere ødelægger man naturen og gør den mindre tilgængelig for de mennesker, der også kommer her.”
Natursyn
Det nuværende syn på, og forhold til naturen, som mennesket har, er uholdbart, mener hun. I ulvedebatten er det ved flere lejligheder blevet foreslået, at ulven helt skal udryddes fra Danmark, da den opfattes som invasiv og utrygskabende. Men det mener Julie Ragnhildsdatter ikke er den rette tilgang.
”Altså, hvis man fjernede ulven fuldstændig fra Danmark, så skulle man selvfølgelig ikke døje med den. Men det tænker jeg egentlig ikke er en løsning. Og jeg kan slet ikke forestille mig, at EU vil godkende det. Jeg synes, at vi bliver nødt til at forholde os til, at den er her, og det gør vi bedst ved at give dem, der dealer med den, noget ordentlig hjælp,” fastslår hun afsluttende.