Friske øjne bag kikkerten: Unge kigger på fugle som aldrig før
Fugle-interesserede unge er på blot 3 år steget til tæt på det tredobbelte. I Dansk Ornitologisk Forening, DOF, er medlemstallet for unge under 30 år, vokset fra cirka 400 i 2021, til knap 1200 i 2024.
Af: Melissa Skoust Campara
DOF, ser en stor stigning i andelen af unge der oplever naturen gennem kikkerten. Ud af cirka 17500 medlemmer, fordelt i 13 lokale afdelinger, er knap 1200 medlemmer under 30 år. Det lyder måske ikke af meget, men det er altså tæt på en tredobling på blot 3 år. På den jyske hede ser man positivt på udviklingen.
Hedens fuglefællesskab
Flemming Thomasen, kontaktperson for DOF i Herning, oplever et nyt fællesskab hos fugleentusiasterne. Han oplever, at folk i højere grad bruger ”os” i stedet for ”jeg”, når de snakker om hobbyen. Flemming oplever, at der ikke blot er sket en stigning i andelen af unge entusiaster – også kvinder er kommet til.
Flemming fortæller, at han for 20 år siden ikke kendte en eneste kvinde i marken, men at han nu ser flere og flere. Han oplever, at DOF er blevet et mere inkluderende fællesskab. Man kan, hvis man ser på oversigten over observatører, for eksempel se intet mindre end 8 forskellige Anna’er på listen.
Flemming er tydeligt begejstret over udviklingen i observatører på den jyske hede. Han ser det som en glædelig udvikling, når flere oplever naturen gennem kikkerten.
Den unge legende
Patrick Hasager Lauritsen på 20 år er lidt af en legende blandt fugleentusiasterne i det midtjyske. Selvom han kun har været aktiv i DOF i 7 år, har han med 26.070 registrerede observationer i databasen, fordelt på 312 arter, skaffet sig noget af et ry i DOF. Selv den garvede Flemming Thomasen kender til ham.
For Patrick Hasager Lauritsen startede fugle-passionen for cirka 8 år siden. Her kom en fasankok hver aften ”spankulerende” forbi i haven på forældrenes nedlagte landbrug. Patrick Hasager Lauritsen ville se hvor tæt på fuglen han kunne komme med et kamera, og da fotoet var i hus, var passionen for alvor tydelig. Han har siden det, slidt 4 kameraer op.
Fugle forener
Patrick Hasager Lauritsen tager hvert år med sin far til Skagen, for at få et glimt af mægtige rovfugle ved et stort forårstræk. Her er der rigtig mange unge deltagere. Patrick Hasager Lauritsen mener, at det blandt andet er fordi DOF UNG, ornitolog foreningens tilbud for unge mellem 12 og 30 år, arrangerer en fællestur til byen.
Det voksende antal unge ved begivenheder som disse er blevet bemærket af Patrick Hasager Lauritsen:
”Det er vildt hvor mange der er kommet”, siger han.